Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fri transfer: Crystal Palace signer tidl. Liverpool-profil onsdag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.10.2020 Kl. 20:43
Ifølge The Athletic skriver Nathaniel Clyne under på en kortvarig kontrakt med The Eagles denne onsdag.

Crystal Palace er parate til at tildele Nathaniel Clyne en kontrakt, men det bliver foreløbigt kun til en kort en af slagsen. Ifølge The Athletic får den forhenværende Liverpool-back frem til slutningen af januar til at bevise sin værd for Londonklubben, når han onsdag skriver under på sin kontrakt.

Clyne har trænet med Roy Hodgsons mandskab i en række uger nu, og hans præstationer i en U23-kamp mod Aston Villa skulle have overbevist den garvede manager om, at højrebacken var et skud værd.

Før det var der ellers en række store spørgsmålstegn ved spillerens fitness, efter han tilbragte hele sidste sæson ude med en skade i knæet.

Forsvareren nåede at spille 93 kampe for The Reds og var fast mand i sine to første sæsoner for klubben, men skader og Trent Alexander-Arnolds store gennembrud betød, at Clyne gradvist gled længere og længere væk fra en startplads på Anfield.

 

Annonce