PLBOLD.DK giver dig med følgende liste et indblik i, hvilke Premier League-spillere under 21 år, man skal holde øje med.
Listen omfatter ikke 21-årige, så derfor er eksempelvis Arsenals Bukayo Saka ikke med på listen, selvom han nok ville fremgå af den, hvis de gjorde.
Der er udelukkende tale om spillere, som ikke endnu er fyldt 21 år, og som vi kan forvente at se mere til i umiddelbar fremtid.
Harvey Elliott - Liverpool
Elliott er en fremtidens mand for Liverpool, og han kan være med til at være med en gardering for noget af usikkerheden for den kommende tid.

Tino Livramento - Southampton
Den unge back kunne ikke nå til enighed om en ny aftale med Chelsea, og derfor valgte han at forlade klubben til fordel for Southampton.
En klog beslutning, der har gjort, at han på trods af sin unge alder er en garanteret starter hos et Southampton-mandskab, der dog har været lidt i knæ indtil videre i denne sæson.
Der er forlydender om, at Chelsea kan købe Livramento tilbage for bare 25 millioner pund, og det kan vise sig gavnligt i fremtiden.
- At tage beslutningen om at forlade klubben (Chelsea, red.) var et massivt skridt, men det var gennemtænkt, det tog en masse tid og drøftelse. I sidste ende ville jeg bare gerne spille førsteholdsfodbold regelmæssigt, fortalte Livramento om årsagen til skiftet fra Southampton til Chelsea.
Anthony Elanga - Manchester United
Svenskeren spås en stor fremtid, og til trods for sine bare 20 år, står han noteret for 28 Premier League-kampe for Manchester United.
Herudover er der blevet til syv A-landskampe for Sverige, for hvem han først fik debut i år.

Moises Caicedo - Brighton
Den unge colombianer har taget hidsige skridt i den rigtige retning i sin spillerkarriere. Selvom han er ny mand hos The Seagulls, har han allerede gjort sig bemærket i Premier League.
Blandt andet fik Manchester United Caicedo at føle i forbindelse med en kamp i maj i sidste sæson, og han sættes af og til også i forbindelse med de helt store klubber rundt om i verden.
Michael Olise - Crystal Palace
Det har vist sig som en god beslutning, da Michael Olise som 14-årig tog skridtet væk fra Chelsea i jagten på at blive anerkendt for sit enorme talent.

Aaron Hickey - Brentford
Thomas Frank og co. gjorde sig noget af et scoop, da man kunne præsentere skotten Aaron Hickey.
Han blev betegnet som værende blomstrende i Serie A i efteråret 2021, men noget ændrede sig tilsyneladende i løbet af foråret hos Bologna, siden den bare 20-årige skiftede væk.
I en alder af kun 20 år har Hickey allerede spillet 47 kampe i Serie A, otte kampe i Premier League - hvor han er fast starter hos Brentford - og desuden står han også noteret for hele syv skotske A-landskampe, alene i år.
Skotske Hickey kan blive et stort salgsemne for Thomas Frank og co. i fremtiden.
Armel Bella-Kotchap - Southampton
En anden Southampton-spiller, som har gennemgået en fantastisk udvikling. Gik under radaren, da han i sommer blev hentet til klubben fra tyske VfL Bochum, men har allerede nu vist, at han er klar til at bide skeer med de bedste i verden.
Den høje midtstopper er fast starter i Southamptons centrale forsvar.
Fábio Carvalho - Liverpool
Liverpool ville have portugisiske Fábio Carvalho. Faktisk jagtede The Reds allerede den daværende Fulham-spiller i januar i år, men en aftale blev spoleret i sidste sekund.
Carvalhos underskrift blev dog sikret i sommerens transfervindue, og det er formentlig en spiller, The Reds kan blive glade for på længere sigt.
Carney Chukuwuemeka - Chelsea
Teenageren var jagtet vidt og bredt i forbindelse med sommerens transfervindue, men det endte som bekendt med at blive Chelsea, der snuppede Chukwuemekas underskrift.

Wilfried Gnonto - Leeds
Seks A-landskampe for Italien synes måske ikke af så meget, men når det så kobles på en spiller, der kun er 18 år, så begynder man at kunne spore måben blandt den brede befolkning.
Gnonto er måske for mange et ubeskrevet blad, men angriberen har været på ret kurs, lige siden han skiftede Inter Milan ud med FC Zürich fra Schweiz i 2020.
I sommer skiftede han til Leeds på en fem-årig kontrakt, og der er måske en grund til, at beløbet hemmeligholdes, for The Whites har sandsynligvis gjort sig noget af et scoop, man senere hen kan score en ganske fed fortjeneste på.
Selvom han fortsat har sin Premier League-debut til gode, så har han allerede sat sig på titlen som den yngste målscorer nogensinde for Italien i en alder af 18 år og 222 dage.