Fremtid er stadig uvis: Van de Beek kan forlade United denne sommer
Trods en skuffende første sæson i Premier League har det længe forlydt, at den hollandske midtbanespiller Donny van de Beek har mod på at blive i Manchester United.
Det er dog ikke sikkert, at det ender sådan lyder det fra chefredaktøren på mediet The United Stand, Jamie Ward.
Journalisten, der også tidligere har arbejdet for The Guardian og Soccer Magazine, erfarer her til aften, at van de Beeks fremtid stadig er meget uklar.
Manchester United, som stadig har til gode at gøre brug af den tidligere Ajax-stjerne i den indeværende sæson, menes at være i tvivl om, hvorvidt man har behov for Van de Beek i den kommende sæson, mens hollænderen selv skulle frygte endnu en sæson ude i kulden.
Transfereksperten Fabrizio Romano kommenterede i en anden kontekst, via sin Twitch kanal, at United har en beslutning at tage imellem Van de Beek og Jesse Lingard.
Tidligere forlydener melder om, at United nægter at slippe Lingard denne sommer, hvilket altså ligger op til et exit for sidste sommers dyre transfer.