Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fremragende nyt for Liverpool

10.12.2024 Kl. 07:19

Alisson Becker er klar til comeback, når Liverpool tirsdag møder Girona i Champions League.

Det fortalte Arne Slot på sit pressemøde forud for kampen ifølge Daily Mail.

Den brasilianske keeper har været ude i de seneste to måneder med en baglårsskade. Imens har Caoimhin Kelleher passet buret på fornem vis, men formentlig ikke godt nok til at beholde pladsen.

– Jeg synes, at det taler for sig selv, hvis du kan spille med Alisson, som har været fremragende for denne klub og for det brasilianske landshold i så mange år, så er det fedt at have ham, fortæller Slot og fremhæver Kellehers spil.

– Men hvis du ser på, hvordan hans erstatning gjorde det, så er det svært at gøre det bedre. Caoimhin gjorde det også godt, så vi kan sige, at vi har to rigtig gode målmænd.

Med undtagelse af udekampene mod Arsenal og Newcastle vandt Liverpool samtlige opgør med irske Kelleher i kassen, siden reserven tog over den den 20. oktober.

Der er dog også mindre gode nyheder på skadesfronten for Liverpool. Ibrahima Konate, Conor Bradley og Kostas Tsimikas er alle ude frem til jul, mens Federico Chiesa er syg. Diogo Jota trænede mandag, men er ikke rejst med til Girona. Ej heller er karantæneramte Alexis Mac Allister.

Liverpool har som det eneste Champions League-hold maksimumpoint efter fem af de otte ligarunder. Kampen i Catalonien sparkes i gang klokken 21.00.

Læs også: Forklarer Liverpool-tilvalg over United

Seneste nyt

Annonce
Annonce