Frederik Rønnow trækker overskrifter
Union Berlin kæmper i bunden – men Frederik Rønnow leverer på et niveau, der skriver ham ind i historiebøgerne.
Den danske landsholdsmålmand har haft en udfordrende sæson med Union Berlin, der før de sidste to spillerunder ligger på en skuffende 13. plads. Men på ét punkt har Rønnow været fuldstændig fremragende:
Han har reddet 4 ud af 5 straffespark i denne Bundesliga-sæson.
Det gør ham ikke bare til en af sæsonens stærkeste keepere – det placerer ham blandt de fem bedste straffesparksreddere i Bundesligaens historie, målt på redningsprocent.
Rønnow overgår profiler som Jörg Butt og Bernd Leno, og det er kun legendariske Thomas Zander, der har en højere redningsprocent end Rønnow i en enkelt sæson (6 af 7 i 1979/80).
Her er de bedste Bundesliga-målmænd målt på én sæsons straffesparksstatistik:
- Thomas Zander – 6/7 (1979/80)
- Ulrich Sude – 5/7 (1984/85)
- Bernd Leno – 5/8 (2013/14)
- Wolfgang Kneib – 5/10 (1978/79)
- Frederik Rønnow – 4/5 (2024/25)
Kilde: FlashScore
Union Berlin mangler stadig to kampe – mod Heidenheim og Augsburg – så Rønnow har stadig muligheden for at forbedre sin placering yderligere.
Frederik Rønnow har spillet i Tyskland i de seneste syv år. I 2018 skiftede han til Eintracht Frankfurt fra Brøndby IF.
I 2020/21-sæsonen var han udlejet til Schalke 04, og i slutningen af den samme sæson skiftede han til Union Berlin, hvor han har været indtil nu.
En anden dansker, der i øjeblikket boltrer sig i Bundesligaen, er Yussuf Poulsen, og han havde lørdag en sjov dag på kontoret. Læs mere her.


















