Fredagens transferrygter: Real Madrid vil have Hazard til sommer
PSG har fortalt Real Madrid, at det er umuligt, at de kan hente Neymar til sommer, hvorfor den spanske storklub nu vender blikket mod Chelseas Eden Hazard – Telegraph
Manchester City er tæt på at hente Aymeric Laporte i Athletic Bilbao – Sky Sports
Arsenal og Dortmunds forhandlinger om Pierre-Emerick Aubameyang er gået i stå – Kicker
Arsenal må slå deres tidligere transferrekord på £52m, hvis de vil hente Aubameyang til klubben – Metro
Dortmund har foreslået, at Olivier Giroud kan blive en del af en Aubameyang-handel, men dette afviste Arsenal blankt – Sky Sports
Chelsea jagter fortsat en angriber og overvejer nu et bud på Giroud – Mirror
PSG's Lucas Moura mødtes torsdag med Tottenham-boss Daniel Levy i London, hvor de diskuterede et Spurs-skifte – RMC
West Ham er på jagt efter en midtbanespiller, og her er flere emner hos David Moyes. Et £15m-bud på Fulhams Tom Cairney er blevet afvist, mens Hammers også snakker med Anderlecht om Leander Dendoncker. Også Jonjo Shelvey er et emne – Sky Sports
Hammers har også budt £12m for Norwichs James Maddison – Guardian
Watford er tæt på at hente den 19-årige svensker Pontus Dahlberg i IFK Göteborg – Watford Observer
Watford har forhørt sig om muligheden for at leje Loic Remy i Las Palmas – Daily Mail
Newcastle har fået endnu et bud på Nicolaj Jørgensen afvist – Voetball International