Fredagens transferrygter: Klopp har fundet sin nye venstreback
Manchester Citys Yaya Touré har bedt sin agent, Dimitri Seluk, om at sige undskyld til City-manager, Pep Guardiola. Manageren har nægtet at bruge den 32-årige midtbanespiller, før Seluk undskyldte over for ham. Agenten fortæller, at Pep Guardiola ikke er vendt tilbage på hans opkald – Mirror
Manchester United er klar til at frigive Bastian Schweinsteiger for £10 millioner – Metro
Swansea-manager, Bob Bradley, vil hente en gratis Dimitar Berbatov tilbage til Premier League – Express
Napoli overvejer at byde på Simone Zaza, hvis skifte fra Juventus til West Ham bliver permanent efter 10 optrædender for West Ham – Il Mattino
West Brom jagter den polske Kiev-angriber, Lukasz Teodorczyk – DH
Manchester United har meldt sig ind i kampen om Sportings lovende kantspiller, Gelson Martins. Også AC Milan er interesserede – Calciomercato
Både Arsenal og Chelsea holder øje med Stefan de Vrijs situation – TalkSPORT
Southampton-stopper, Virgil van Dijk, står højt på Jürgen Klopps ønskeliste – HITC
Liverpool vil have Schalkes venstreback, Sead Kolasinac. I sommer hentede Liverpool Joel Matip fra netop Schalke 04, og Klopp har tænkt sig at gøre det samme med Kolasinac, der er inde i sit sidste kontraktår, og derved kan forhandle med interesserede klubber allerede til januar. Også Chelsea og West Ham meldes interesserede – BILD