Fredagens rygtebørs: Conte vil hente Atletico-stjerne
Antonio Conte har fokus rettet mod Jan Oblak
Kilde: The Athletic
Tottenham-manageren er begyndt at finde en afløser for Hugo Lloris, hvis kontrakt udløber i 2024.
Her har han udset sig Jan Oblak fra Atletico Madrid, men lønnen kan muligvis ende med at blive en forhindring for et skifte.
Mudryk er på radaren hos PL-giganter
Kilde: Daily Mirror
Den ukrainske komet, Mykhaylo Mudryk, tiltrækker sig interesse fra flere storklubber, heriblandt engelske.
Arsenal og Manchester City skulle efter sigende have den offensive midtbanespiller på radaren.
Atalanta-spiller vil væk i januar
Kilde: Tutto Atalanta
Ruslan Malinovskyi, der er blevet rygtet til Tottenham, øjner nu et skifte væk fra Atalanta i januarvinduet.
I denne sæson er han primært blevet brugt som indskifter, og det er han ikke tilfreds med og vil derfor væk.
Miguel Almiron står til ny kontrakt
Kilde: Daily Telegraph
Efter flotte præstationer i denne sæson står Newcastle til at tilbyde en ny og forbedret kontrakt til Miguel Almiron.
Hans nuværende kontrakt udløber i 2024.