Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fred slagter egen klub: Meget er galt, vi er for forfængelige

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.02.2020 Kl. 18:15
Manchester Uniteds brasilianske midtbanespiller Fred har i et opsigtsvækkende interview sat et par ord på situationen på Old Trafford.

Manchester United har i denne sæson igen, igen store problemer med pointhøsten, mens der heller ikke synes at kunne anes nogen tegn på forbedringer.

Denne holdning deler klubbens brasilianske midtbanespiller Fred tilsyneladende også, hvilket han hudløst ærligt har fortalt om i et interview med mediet De Sola.

– Vi mangler meget lige nu, lød det fra en frustreret Fred.

– Først og fremmest skal vi finde ud af nogle ting på banen, da vi mangler en masse kreativitet – specielt på midtbanen.

Den er ifølge Fred dog også gal udenfor banen, hvilket man førhen ikke har hørt mange indrømmelser omkring fra United-spillerne selv.

– Vi er også nødt til at forbedre os som gruppe. Vores gruppe mangler en mentalitet omkring at holde sammen. Vi mangler generelt bare rigtig meget på nuværende tidspunkt.

– Forfængelighed er også et problem – vi er nødt til at stoppe det og bare løbe ud på banen og spille vores spil, afrundede brasilianeren kontant.

Manchester United ligger efter 25 spillerunder på en 8. plads med seks point op til top fire.

Annonce