Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fred bekræfter forhandlinger med Manchester United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.05.2018 Kl. 09:41
Shakhtar Donetsks Fred har bekræftet, at Manchester United har afgivet et bud på den 25-årige brasilianer.

Fred bekræfter rygterne om, at Manchester United er i tætte forhandlinger med Shakhtar Donetsk om den 25-årige brasilianers underskrift, men midtbanespilleren er først og fremmest fokuseret på VM-slutrunden.

Det skriver Sky Sports fredag.

Den forgangne uge har været tyk med rygter om, at Manchester United havde afgivet et bud på Fred, og det viser sig at være rigtigt, afslører hovedpersonen selv.

– Der har været forhandlinger siden januar., så vidt jeg ved. Først var der en mulig transfer til Manchester City,  men efterfølgende har begge Manchester-klubber forsøgt at signe mig, og medmindre jeg tager fejl, så er United kommet med et stort bud på mig, skulle Fred angiveligt have udtalt.

Brasilianeren understreger dog, at han i øjeblikket kun har øjnene rettet mod VM-slutrunden – og lader sine repræsentanter om resten.

– Min agent tager sig af det.  Jeg stoler helt og holdent på ham, så det er op til ham at beslutte, hvad der sker, siger Fred. 

Annonce