Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Franskmand foran tidsplanen: Kan måske nå VM

Af Morten Bruun Jørgensen
25.10.2022 Kl. 20:27
Muligheden for en udtagelse til det franske VM-landshold er opstået for en Premier League-spiller, som har gang i en overraskende hurtig genoptræning.

Aston Villa meddelte i september, at Boubacar Kamara først ville være klar til at spille fodbold igen efter VM-slutrunden, men nu der åbnet en dør på klem for franskmanden.

For ifølge The Athletic er Kamara foran sin tidsplan efter sin knæoperation, og han kan måske allerede være klar til at spille for Birmingham-klubben den 6. november.

Det giver den 22-årige midtbanespiller en mulighed for at blive udtaget til den franske VM-trup af Didier Deschamps, som senest den 11. november skal sætte navne på de spillere, han tager med til Qatar.

Kamara, som i sommer skiftede til Aston Villa fra Marseille på en fri transfer, har gennem hele forløbet holdt kontakten med den franske landsholdslæge.

Kamara var udtaget for Frankrig senest, der var mulighed for det, og han har i alt spillet tre landskampe.

Mulighederne på midtbanen for Deschamps er også blevet indskrænket, da N’Golo Kanté er meldt ude med en forstrækning, mens Paul Pogba endnu ikke har spillet en kamp i denne sæson.

Kamaras comeback vil også være en god nyhed for Aston Villa, for han var en af klubbens bedste spillere i starten af sæsonen, inden han blev skadet.

Annonce