Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Fransk medie: Sagna skal vælge mellem to PL-klubber
Bacary Sagna har været fri på markedet siden i sommers, hvor hans kontrakt med Manchester City udløb. Det har gennem længere tid sat gang i rygterne om et klubskifte hjem til Frankrig, men også om et Premier League-comeback.
Det lader til at blive sidstnævnte, da det franske medie L'Equipe skriver, at han er tæt på at træffe en afgørelse om sin fremtid, og at valgmulighederne er Leicester og West Ham, der begge skulle have tilbudt ham en kontrakt.
Der har ellers også været interesse for ham hos Brighton, men det link skulle ifølge det franske medie være dødt.
Bacary Sagna er blevet 34 år gammel, og han har været i engelsk fodbold i ti år. Her er det samlet set blevet til 266 kampe i Premier League for både Arsenal og Manchester City.
Annonce