Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk landstræner: Pogba er misforstået

Af Rasmus Bendrup
23.09.2018 Kl. 17:58
Didier Deschamps giver ikke meget for den kritik, som Pogba så ofte er offer for.

Paul Pogba har været offer for megen kritik siden skiftet tilbage til Manchester United i 2016, hvor han kostede hele £89 millioner.

Hans præstationer har nemlig været blandede, og senest var han med, da klubben skuffede på hjemmebane mod oprykkerne fra Wolves, som fik et 1-1-resultat med sig hjem.

Her lagde Pogba ellers op til Manchester Uniteds første mål, men var ikke uden skyld ved Wolves' mål, hvor han var den, der mistede bolden.

I de engelske medier er han således i flere omgange blevet beskyldt for at være en smule for individualistisk anlagt i sit spil, men det giver Pogbas træner på landsholdet, Didier Deschamps, ikke meget for.

– Hele verden, også Frankrig, har et billede af Pogba, som ikke er passende for hvordan han er. Der er den her idé om, at han er for individualistisk – det er ikke tilfældet.

Deschamps forklarer det med, at Pogba har et anstrengt forhold til medierne, som derfor giver et forkert billede af, hvem han er.

– Jeg har talt med Paul om hans forhold til medierne, og jeg synes, at han er blevet kritiseret uretfærdigt meget tidligere hen. Det er derfor der er den her aggressive lyd derfra, og at forholdet er anstrengt. Kritik er dog en del af jobbet, og det lærer man at tage med sig efterhånden som man bliver ældre, afslutter Deschamps. 

Annonce