Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk journalist: Zidane ville elske Manchester United-jobbet

18.12.2018 Kl. 07:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det virker efterhånden mere og mere som om, at José Mourinho lever på lånt tid som Manchester United-træner, og Zinedine Zidane er længe blevet omtalt som den ideelle erstatning for portugiseren.

Og Zinedine Zidane anser angiveligt også Manchester United som et godt match, mener den franske sportsjournalist Julien Laurens, som mandag blev interviewet af Talksport.

– Han ville være fristet, hvis han fik tilbuddet. Jeg tror, han elsker ideen, siger Laurens i den forbindelse om den tidligere Real MAdrid-træner.

– Set med hans egne øjne, så er mandskabshåndtering hans største kvalitet.

Tidligere på året var der rygter om, at Manchester United-ledelsen allerede havde forhandlet med Zidane om muligheden for at overtage roret på Old Trafford.  De florerede i særdeleshed op til opgøret mod Newcastle, hvor flere medier skrev, at Mourinho ville blive fyret uanset resultatet.

Manchester United endte som bekendt med at vende et truende nederlag til sejr, og José Mourinho forblev træner for The Red Devils.

Men efter Manchester Uniteds nederlag på Anfield søndag er Mourinho nu storfavorit til at blive den næste Premier League-træner til at miste sit job, og tirsdag skriver flere medier, at portugiseren har mistet opbakningen fra sit omklædningsrum.

Det mener Julien Laurens ikke ville forekomme under Zidane.

– Han forbedrede mange ting taktisk i løbet af sine to og et halvt år i Real Madrid, men han var i særdeleshed god til at håndtere omklædningsrummet, fortæller den franske journalist.

– Han fik alle til at føle sig vigtige – selv de mindre vigtige spillere, lyder konklusionen.

 

Annonce