Fransk avis: Sakho væmmes ved Klopp
Tingene kan gå meget hurtigt i fodbold, og det er Mamadou Sakho et meget godt bevis på.
Sidste sæson fik han 21 kampe fra start, men i denne sæson har den franske midtstopper ikke fået så meget som et minut spilletid – han har slet ikke været med på bænken i de første elleve ligakampe.
Forholdet mellem Mamadou Sakho og Jürgen Klopp begyndte at gå skævt i deres træningsophold i USA, hvor Liverpool-manageren sendte Mamadou Sakho hjem, fordi han havde en dårlig attitude. Franskmanden kom bl.a. for sent til træning og dukkede ikke op, når der var fællesspisning.
I sommerens transfervindue forsøgte Liverpool at komme af med Mamadou Sakho, men midtstopperen ønskede angiveligt ikke et skifte væk fra Anfield.
Nu melder den franske avis, Le Parisien, at Mamadou Sakho væmmes ved Jürgen Klopps behandling af ham og er meget opsat på at forlade Merseyside-klubben til januar