Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frankrigs landstræner langer ud efter Giroud-kritikere

Af Pelle Rigtrup
23.03.2019 Kl. 08:59
Den franske landstræner, Didier Deschamps, mener ikke, at kritikken af Olivier Giroud er fair.

Olivier Giroud scorede i går sit 34. mål for Frankrig, hvilket bragte ham op på en delt tredjeplads over de mest scorende spillere for Les Bleus sammen med David Trezeguet. 

Angriberen har ellers fået kritik for ikke at score nok mål, men ifølge landstræner Didier Deschamps får Chelsea-spilleren ikke en fair behandling:

– Han bliver uretfærdigt kritiseret, udtaler Deschamps ifølge Goal.com. 

– Han bliver ikke brugt så meget i Chelsea, men når han spiller i Europa League, scorer han mål. Hans tilstedeværelse er meget nyttig for vores hold.

– Når han er på banen, bliver han ved med at score, og så længe jeg bruger ham, kan han nå tættere på Platinis antal mål. 

32-årige Giroud har syv mål op til Michel Platini på andenpladsen, mens Thierry Henry topper listen 51 mål. 

Annonce