Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frank Lampard bekræfter dialog med Derby

Af Pelle Rigtrup
27.05.2018 Kl. 07:08
Den tidligere Chelsea-profil bekræfter, at han har snakket med Derby om det ledige trænersæde i klubben.

Frank Lampard arbejder i øjeblikket som ekspert for BT Sport, men englænderen har ikke lagt skjul på, at han en dag gerne vil stå i spidsen for et hold. 

Oxford og Ipswich har tidligere vist interesse for Lampard, men det seneste stykke tid er han blevet sat kraftigt i forbindelse med Championship-klubben Derby, der står og mangler en ny manager. 

I forbindelse med BT Sports' dækning af Champions League-finalen kunne Lampard så afsløre, at han er i dialog med klubben: 

– Der har været interesse fra Derby, og jeg har snakket med dem, fortalte han til BT Sports. 

– Jeg er ambitiøs og vil gerne være manager på et tidspunkt. Det er en stor klub, med store traditioner og en stor historie, hvilket jeg godt kan lide. 

– Vi vil fortsætte dialogen senere, og så må vi se, hvad der sker. 

Derby var tæt på at rykke op i Premier League i denne sæson, men et samlet 1-2-nederlag til Fulham i play-off'en sendte dem ud i mørket. 

Annonce