Franculino sælges for 261 millioner
Franculino er ikke til salg. Sådan har den officielle melding fra FC Midtjylland lydt det seneste års tid.
I podcasten Transferguru, der er produceret af Podimo og Tipsbladet, kunne transferjournalisten Farzam Abolhosseini løfte sløret for, at FC Midtjylland har modtaget et gigantisk bud på 225 millioner kroner, som er blevet afvist.
En køber skal noget længere op, vurderer transferjournalisten, der også sætter konkrete tal på:
– Der er en grænse, og når folk går langt nok, er alle danske klubber nødt til at sælge. Jeg kunne godt forestille mig, at Franculino kunne ryge for 32 eller 33 millioner euro. Måske 35 millioner euro, lyder det fra Abolhosseini, der altså vurderer, at et bud i størrelsesordenen 261 millioner kroner kan lokke eller tvinge FC Midtjylland, og han uddyber.
– Men det handler også om, hvordan den her handel er skruet sammen. Hvis det er 30 millioner up front i grundbeløb, kan det godt være, de siger ja, og så har de lavet det største salg. Der er også måling af penis her. Alle danske klubber vil gerne have rekorden, siger Farzam Abolhosseini i podcasten Transferguru.
Franculino skiftede i sommeren 2023 til FC Midtjylland, efter at guineseren havde spillet ungdomsfodbold i den portugisiske storklub Benfica, der tydeligvis har lært ham godt op.
I Superligaen har han bevist, at han nærmest er for stort et navn, da han i denne sæson har scoret syv mål og lagt op til yderligere to i fire kampe.
Transfermarkt vurderer hans markedsværdi til 97 millioner kroner, men den 21-årige offensivstjerne ender sandsynligvis med at blive solgt for langt mere. Spørgsmålet er bare hvornår.
Samtidig er det kommet frem, at Manchester United er på vej mod en chokerende signing. Læs mere her.



















