Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Franculino-fremtid kan tage overraskende drejning

22.12.2025 Kl. 21:09

FC Midtjylland-stjernen Franculino er et varmt salgsemne og har længe været på ønskelisten hos flere rigtig store klubber. En af de mandskaber har været det tyske mesterhold Bayern München, som også bød på angriberen til allersidst i sommerens transfervindue. 

Dengang fik Bundesliga-klubben dog en afvisning af FC Midtjylland, der ville have en langt højere pris for den tidligere Benfica-spiller, end hvad tyskerne var klar til at smide efter ham på daværende tidspunkt. 

Franculino-interesse kan ændre sig markant

Nu kan Sky Sports så fortælle noget ganske interessant om interessen fra Bayern München. 

Tilbage i sommerens transfervindue var det Christoph Freund, som havde ansvaret for transferanliggender hos den sydtyske storklub, men det er nu lavet om. 

I stedet er det Max Eberl, der sidder med det overordnede ansvar angående transfers hos Bundesliga-mandskabet. Det siges, at Bayern München stadig har en interesse i Franculino, men hvorvidt Max Eberl er lige så opsat på at hente ham som Christoph Freund vides endnu ikke. 

Foto: Karl-Josef Hildenbrand/AFP/Ritzau Scanpix

Bayern München har lige nu Nicolas Jackson som backup for Harry Kane i angrebet, men det forventes ikke, at man køber senegaleseren hos Chelsea – derfor skal der til sommer hentes en ny frontløber til klubben. 

Foruden Franculino har Bayern München angiveligt også Fisnik Asllani højt oppe på ønskelisten. 

Den ghanesiske stjernespiller Antoine Semenyo er meget ombejlet, og han har en frikøbsklausul, som ventes at blive indløst i det kommende transfervindue – læs mere om den interessante historie lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce