Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Franck Kessie: Jeg er smigret over Chelsea-interesse
Sommerens transfervindue er stadig et godt stykke væk, men mange klubber er allerede begyndt at forberede sig.
Det gælder eftersigende også Chelsea, der ifølge en række medier er interesserede i Atlantas midtbanespiller, Franck Kessie.
Og Franck Kessie selv, udtaler da også, at han er meget smigret over den interesse, som Chelsea angiveligt skulle have vist i ham.
– Dette beviser, at jeg er i gang med en god sæson, og at jeg fortsætter med at udvikle mig, udtaler Franck Kessie ifølge London Evening Standard.
– Jeg vil dog ikke smutte alt for tidligt, fortsætter Kessie.
– Jeg ved ikke, om min klub har modtaget nogle tilbud. Jeg er under kontrakt. Vi ser, hvis vi får brug for at snakke om noget.
Annonce