Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,5 milliarder: Fræk virksomhed byder på Premier League-stadion

08.10.2022 Kl. 08:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er fuld gang i byggeriet på Bramley-Moore Dock, hvor Everton er i gang med at bygge deres nye stadion.

Det nye stadion skal stå klar til 2024/25-sæsonen, hvor de søger en stadionsponsor, som kan give dem en stor indtægt for at få navnerettighederne.

Her har den amerikanske virksomhed, Stripchat, meldt sin interesse.

I en mail til Prolific North har vicepræsidenten for virksomheden bekræftet et milliardbud for navnerettighederne på Evertons kommende stadion.

– Med nyheden om, at Everton søger en stadionsponsor, har Stripchat officielt tilbudt en 10-årig aftale til $20 millioner om året for at tildele stadionet navnet 'Stripchat Sustainability Stadium', siger Max Bennett til Prolific North.

En talsperson fra Everton har meddelt Prolific North, at man ikke har modtaget et konkret bud og har ikke ønsket at kommentere på det, men vurderer det til at være usandsynligt, at Stripchat blive stadionsponsor.

Stripchat har efter sigende også forsøgt at blive ærmesponsor for baseball-holdet, New York Yankees, men uden held.

Annonce