Fra Tyne til Wear? Sunderland vil sende januar-bud afsted på Carroll
West Ham-angriberen Andy Carroll – et idol i Newcastle United i løbet af sine fem år på St. James' Park – har løbende været sat i forbindelse med et retur til Newcastle i de seneste par måneder efter hans karriere på Upton Park er gået en kende i stå.
Dog er The Black Cats nu med i kampen om at hente angriberen, og kilder har overfor Goal.com bekræftet, at the Hammers vil være villige til at sælge Carroll, skulle de modtage et acceptabelt bud.
Angriberen, der skiftede til Upton Park for £15 millioner i 2013, er klubbens bedst lønnede spiller, og tjener £85.000 om ugen. Derfor kan West Ham altså undgå at betale hele £14 millioner i løn frem til Carrolls kontraktudløb i 2019.
Til trods for offentlige meldinger om det modsatte, så er the Hammers villige til at handle, og sågar sælge for mindre end de betalte – og et bud i omegnen af £8 millioner skulle angiveligt være okay, skriver Goal.com.
Det var Sam Allardyce, den tidligere West Ham-manager, der i sin tid ville have Carroll til Upton Park – og vil altså genforenes med den høje englænder.