Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra PSV til United til Lyon: Denne uge skifter Depay til Barca

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.09.2020 Kl. 06:28
Pålidelige De Telegraaf skriver, at Memphis Depay ventes at blive præsenteret som ny FC Barcelona-spiller senere denne uge.

Manchester United havde en tilbagekøbsklausul, men havde aldrig nogle intentioner om at hente Memphis Depay tilbage til Old Trafford. I stedet nærmer han sig nu et permanent skifte til FC Barcelona.

Det skriver den velansete hollandske journalist Mike Verweij fra De Telegraaf, og han bekræftes af Fabrizio Romano. Ronald Koeman og FC Barcelona betaler samlet omkring £27 millioner for den 26-årige angriber, der kun havde et år tilbage på sin kontrakt med Lyon.

Depay skulle allerede have godkendt kontrakttilbuddet, som Barcelona har præsenteret ham for, så det er efterhånden kun formaliteter, der mangler at falde på plads. Derfor ventes skiftet også at blive officielt senere denne uge, skriver Verweij.

 

Annonce