Fra Cantona til Fernandes: Her er de seneste ti United-anførere
Erik ten Hag har valgt at droppe Harry Maguire som anfører for Manchester United, og i stedet har den hollandske manager valgt at sætte sin lid til Bruno Fernandes, som torsdag blev bekræftet som ny anfører for De Røde Djævle.
I løbet af de seneste seks år er der blevet skiftet flittigt ud blandt anførerne i Manchester United, men måske kan Bruno Fernandes beholde tjansen i en række år.
Han har i hvert fald kontrakt med klubben i de næste tre sæsoner, og der er desuden option på at forlænge aftalen med yderligere et år.
Op gennem 00’erne var både Roy Keane og Gary Neville anfører for Manchester United i fem år, men alt i alt nåede Keane at være anfører for klubben i otte år.
Dermed er ireren den spiller, der blandt de seneste ti anførere i klubben, har haft det ansvarsfulde hverv i længst tid.
Herunder er et overblik over de seneste ti anfører i Manchester United.
1996 – 1997: Eric Cantona
1997 – 2005: Roy Keane
2005 – 2010: Gary Neville
2010 – 2014: Nemanja Vidic
2014 – 2017: Wayne Rooney
2017 – 2018: Michael Carrick
2018 – 2019: Antonio Valencia
2019 – 2020: Ashley Young
2020 – 2023: Harry Maguire
2023 – ?: Bruno Fernandes
