Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fowler: "Liverpool har store problemer"

Af Emil Plovgaard
11.09.2022 Kl. 16:48
Liverpool gjorde en fejl, lyder det.

Det har ikke kørt på skinner for Liverpool indtil videre i denne sæson, senest eksemplificeret med en 1-4-snitter til Napoli i Champions League.

Jürgen Klopps mandskab har været plaget af skader på midtbanen, og den tidligere Liverpool-spiller Robbie Fowler kommer her med sit standpunkt på tingenes tilstand i klubben.

– Det lader til, at Liverpool har store problemer. Det er der ikke tvivl om, og de gemmer sig heller ikke fra dem.

– De var få minutter væk fra titlen (i sidste sæson, red.), indtil Aston Villa kollapsede på Etihad Stadium. De var klart det bedste hold i Champions League-finalen imod et Real Madrid-mandskab, der klogeligt var frygtsomme overfor Liverpool, og ikke kunne forstå, at de vandt.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Og nu syv kampe inde i sæsonen er de færdige som magtfaktor? Sådan fungerer det ikke. Store mandskaber oplever nedture, men det sker over flere år, ikke dage.

– Så man bliver nødt til at kigge på andre problemstillinger, og den primære iblandt dem er skader. Jeg siger ikke, at fire skadede midtbanespillere skal være en undskyldning, jeg siger, at Liverpool gjorde en fejl, ved ikke at planlægge sig ud af disse skader.

– De lavede den store fejl, at de troede et stort antal var lig med kvalitet, siger Robbie Fowler i et interview med Daily Mail.

Liverpool indtager syvendepladsen i Premier League med ni point efter seks kampe.

Annonce