Fowler kritiserer Liverpools mangel på bredde i offensiven
Hverken Mohamed Salah eller Roberto Firmino var at finde på banen, da Liverpool lørdag spillede 0-0 mod Everton i Merseyside-derbyet.
Det var tydeligt, at Liverpool var uden to af deres tre offensive stjerner, og det bekymrer Liverpool-legenden Robbie Fowler, der savner flere offensive spillere i Liverpool-truppen.
– Klopp ved, at hans mangel på udskiftningsmuligheder er en bekymring. Alle de andre tophold har masser bredde i offensiven, og det virker næsten som om, José Mourinho samler på angribere, skriver Robbie Fowler i sin klubbe for Daily Mirror.
– I mellemtiden har Liverpool kun Salah, Firmino og Mané. Udover dem er der ikke nogle klare kandidater, slet ikke når både Sturridge og Origi er udlånt.
Sikkert er det i hvert fald, at Liverpool virkede uvant uskarpe i kampen mod Everton, hvor erstatningerne for Firmino og Salah – Solanke og Ings – ikke imponerede stort.