Fosu-Mensah: Vi er stærkere end i sidste sæson
Romelu Lukaku, Victor Lindelof og Nemanja Matic er kommer til og spillet i opstartsfasen har gennemgående været godt. Manchester Uniteds unge forsvarsspiller Timothy Fosu-Mensah tror på, at United kan vinde mesterskabet i den kommende sæson.
– Jeg synes vi er stærkere end i sidste sæson. Vi arbejder stadigvæk på et par ting, hvor vi kan blive endnu bedre og så har vi fået et par fantastiske nye spillere ind i truppen, Jeg synes vi er stærkere, siger Fosu-Mensah til avisen Manchester Evenings News og uddyber:
– Det er titlen, vi går efter. Ingen tvivl om det. Vi er Manchester United, så selvfølgelig går vi efter det.
– Jeg ved ikke, hvad min egen rolle bliver i truppen endnu, men jeg lærer mere hver dag og jeg er stadigvæk ung, siger Fosu-Mensah.
Den 19-årige hollænder Fosu-Mensah fik 11 optrædener for United i den forgangne sæson, og har spillet på samtlige ungdomslandshold i hjemlandet gennem tidens løb.