Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fosu-Mensah sender signal: Vil nå toppen, hurtigt

Af Nicklas Skyum Clausen
13.06.2018 Kl. 20:00
Den unge Manchester United-ejede hollænder Timothy Fosu-Mensah vil ikke længere vente på sin chance.

Timothy Fosu-Mensah har i denne sæson været udlejet fra Manchester United til Crystal Palace, hvor han har opnået 21 Premier League-kampe.

Den 20-årige forsvarsspiller er dog ikke sådan lige at stille tilfreds. For selvom køen til spilletid i Manchester United må forventes at være lang for ham, agter han at nå toppen snart:

– Jeg gider ikke høre på, at jeg er ung og min tid nok skal komme. Jeg vil nå toppen så hurtigt som muligt, sådan er jeg. Toppen er VM, EM og Champions League-finalen. Det er, hvad jeg vil, siger Fosu-Mensah til den hollandske radiostation FunX.

Manchester United har allerede hentet en konkurrent til Fosu-Mensah i form af den unge højreback Diogo Dalot. Fosu-Mensah gør sig dog også i midterforsvaret og på den centrale midtbane, så måske vejen til toppen er kortere for den unge hollænder på en af de positioner.

Annonce