Forvirring: Tonali kan komme i spil i weekenden
Præsidenten for det italienske fodboldforbund kunne i går bekræfte, at Sandro Tonali var blevet tildelt en 10 måneder lang karantæne.
– Anklageren for FIGC (det italienske fodboldforbund, red.) og Tonali har indgået en aftale, som jeg har godkendt. Aftalen består af et forbud på 10 måneder plus otte måneders afvænningsaktiviteter og mindst 16 offentlige optrædener, lød det fra præsidenten Gabriele Gravina.
Men indtil videre har Newcastle ikke meldt noget ud omkring den italienske midtbanespiller.
Derfor går Eddie Howe ud fra, at Sandro Tonali må spille, når Newcastle i weekenden skal møde Wolverhampton på Molineux Stadium.
Det fortæller Newcastle-manageren på dagens pressemøde.
– Vi har ikke fået en officiel bekræftelse endnu. Vi har ikke modtaget noget fra de italienske myndigheder, siger Eddie Howe til dagens pressemøde.
– Der er stor chance for, at han er tilgængelig for os mod Wolverhampton. Vi forbereder os på en måde, hvor han er klar til at spille. Han rejser med resten af truppen, lyder det fra Eddie Howe.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Jadon Sancho i muligt chokskifte til rivaler?