Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forvirring før Danmarks kamp: DR flytter landskampen i sidste øjeblik

Af Emil Plovgaard
17.11.2025 Kl. 15:00

Tirsdag aften gælder det alt for Danmarks VM-drømme, når landsholdet møder Skotland på ikoniske Hampden Park i Glasgow. Men mod normalt bliver DR’s populære sportsmagasin LIGA ikke sendt på P4 – og nu bekræfter DR, at udsendelsen i stedet flyttes til P3.

Det sker, fordi P4 er dedikeret til massiv dækning af kommunal- og regionalvalget, der finder sted samme dag. Derfor bliver sportslytterne sendt videre til P3 mellem kl. 20.00 og 23.00, hvor Mikkel Nygaard – kendt fra Den store sportsquiz og Kampdag – står klar som vært. DR oplyser dog ikke, hvem der ellers indgår i værtsgruppen denne aften, hvor LIGA normalt ledes af Morten Hausborg og Thomas Loft.

Valg af dommer til Skotland – Danmark betegnes som yderst kontroversielt – læs mere her.

I weekenden måtte Danmark nøjes med 2-2 mod Belarus i Parken, men mod Skotland kan det hele blive afgjort: Kampen kan sikre Danmark direkte kvalifikation til sommerens VM.

Samtidig kører DR’s valgmaskine på fuld kraft:

  • DR1 sender live fra kl. 7.00 tirsdag og fortsætter helt til onsdag aften
  • P4 sender lokal valgdækning fra kl. 15.03 til midnat

Radioprogrammet LIGA har ellers været sendt på P4 siden februar 2022, men tirsdag sker der altså en større undtagelse. Indtil da var det netop P3, der sendte programmet, som sendes hver weekend, og når der er særlige sportsbegivenheder, såsom landskampe.

Landskampen mellem Skotland og Danmark fløjtes i gang tirsdag kl. 20.45.

Forleden kunne vi også berette, at Danmarks landskamp slet ikke vises på TV 2. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce