Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventningsfuld Guardiola: Rodri bliver vigtig de næste fem-seks år

Af Mads Bye Marboe
16.07.2019 Kl. 18:02
Pep Guardiola har store forventninger til Manchester Citys nye spiller, Rodri.

Manchester City hentede tidligere på sommeren 23-årige Rodri i Atletico Madrid, og spanieren er nu med på klubbens træningslejr i Asien.

Pep Guardiola bekræfter tirsdag, at midtbanespilleren får sin uofficielle debut for klubben, når City onsdag møder West Ham i Premier League Asia Trophy, og den spanske manager har store forventninger til indkøbet.

– Han er en ung spiller, som bliver vigtig de næste fem-seks år. De første ti dage har været virkelig gode, og han spiller sin første kamp i morgen. Han og Angeliño spiller i morgen, siger Guardiola ifølge Manchester Evening News.

Guardiola måtte sent mandag aften vinke farvel til Fabian Delph, som skiftede til Everton, og City-manageren takker ham nu for sin indsats.

– Det var tre utrolige år for os. Personligt hjalp han mig meget, og han hjalp os meget – specielt for to sæsoner siden, hvor han spillede en uvant position, da vi vandt ligaen. Han er normalt midtbanespiller, men han spillede back, og alle – klubben, trænerne, holdkammeraterne – ønsker ham det bedste i en stor klub som Everton.

Manchester City betalte £62.5 millioner for at hente Rodri i den spanske hovedstadsklub.

Annonce