Forventede startopstillinger: Solskjær giver nye spillere chancen til EL-brag
Sæsonen er som for alle andre trupper lang og hård for Manchester United, hvorfor en midtuge kamp i Europa League kan give spilletid til mindre prøvede ben.
Selvom The Red Devils i aften spiller en af de større europæiske kampe, når Manchester-klubben besøger Real Sociedad, så forventes det alligevel, at træner Ole Gunnar Solskjær vil give chancer til et par glemte ansigter.
Til gårsdagens pressekonference udtalte normanden blandt andet følgende om skadessituationen, der også vil have indflydelse på aftenens startellever:
– Med Pogba, så er han godt på vej tilbage. Han er begyndt på genoptræningen, men han er stadig et par uger fra at være klar, så vi får ham ikke at se i løbet af februar.
– Ud over det døjer Martial og McTominay med mindre skader, mens Cavani og Van de Beek i hvert fald ikke kommer i spil, lød det fra Solskjær.
Dette bidrager alt sammen til vores bud på Uniteds mere alternative startellever til i aften, som vi forventer vil se således ud:
Henderson; Wan-Bissaka, Bailly, Maguire, Telles; Fred, Matic; James, Fernandes, Rashford; Greenwood.
Det første opgør af sekstendedelsfinalerne mod Real Sociedad spilles i aften med kampstart klokken 18:55 dansk tid.