Forventede startopstillinger: Sevilla - Arsenal
Mikel Arteta har flere ting at tænke på i øjeblikket, og en af dem er formentlig, hvem han skal have på mål, for David Raya har ikke storspillet siden, at han blev gjort til førstevalg.
Til aftenens Champions League-kamp mod Sevilla er Aaron Ramsdale tilbage i truppen efter at være blevet far, hvorfor han ikke var i truppen mod Chelsea i weekenden.
Samtidig håber den spanske manager stadig på, at han kan få forløst den dyre sommersigning Kai Havertz, som senest startede på bænken mod Chelsea til fordel for Jorginho.
Derudover skal Arsenal formentlig også fortsat se på, hvordan Bukayo Saka doseres efter en hård periode med flere småskader, men kampen er så vigtig, at englænderen formentlig spiller.
For Arsenal har efter et nederlag mod franske RC Lens senest i Champions League ikke rigtig råd til at tabe ude mod Sevilla, der ikke er ramt af de store skadesproblemer til kampen.
Til gengæld er Sevilla ikke et godt sted lige nu rent spille- og resultatmæssigt. Efter de første ni La Liga-kampe er klubben kun på 13. pladsen med ni point.
Herunder kan du se, hvordan vi forventer, at Sevilla og Arsenal stiller op til kampen.
Sevilla (4-3-3): Nyland; Navas, Gudelj, Ramos, Acuña; Rakitic, Soumaré, Sow; Ocampos, En Nesyri, Lukebakio
Arsenal (4-3-3): Raya; White, Saliba, Gabriel, Tomiyasu; Ødegaard, Rice, Havertz; Saka, Nketiah, Trossard
1. Pochettino: Ejerne ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde det
2. Ny Sancho-melding: Storklub vil have ham i januar
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. OFFICIELT: Storklub fyrer træneren – tager United-træner over?
5. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet