Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Forventede startopstillinger: Manchester City - Real Madrid
Manchester City går ind til kampen med et par bekymringer på blokken i form af John Stones og Kyle Walker, der begge er tvivlsomme og som i løbet af dagen skal evalueres.
Joao Cancelo er desuden ude med karantæne.
Gabriel Jesus scorede fire mål i weekendens kamp mod Watford, men noget tyder på, at han ikke er garanteret en plads i startopstillingen i tirsdagens semifinale.
Manchester City: Ederson – Walker, Dias, Laporte, Ake – Silva, Rodri, De Bruyne -Mahrez, Foden, Sterling
Hos gæsterne fra den spanske hovedstad er Eden Hazard, Mariano Diaz og Luka Jovic alle på lazarettet. De er derfor ikke rejst med til Manchester United og er dermed definitivt ude af opgøret.
David Alaba, Casemiro og Ferland Mendy er rejst med, men de vurderes alle som tvivlsomme. Spanske Defensa Central mener at vide, at Alaba og Mendy kan komme i spil, mens Casemiro med al sandsynlighed ikke bliver klar.
Real Madrid: Courtois – Carvajal, Militao, Alaba, Mendy – Modric, Valverde, Kroos – Rodrygo, Benzema, Vinicius
Opgøret på Etihad fløjtes i gang klokken 21. Kampen kan ses på TV3+. Niels Christian Frederiksen og Michael Laudrup kommenterer.
Annonce