Forventede startopstillinger: Liverpool - Leicester
Liverpool jagter sin tredje sejr i træk i Premier League, når klubben fredag aften er værter for et opgør mod Leicester.
På Boxing Day blev det til en 3-1-sejr over Aston Villa for Liverpools vedkommende, mens gæsterne fra Leicester led et 0-3-nederlag til formstærke Newcastle.
Liverpool er uden Arthur Melo, Diogo Jota og Luis Díaz, som er ude i længere tid. Derudover er der også tvivl om Roberto Firmino, som døjer med en lægskade.
VM-finalisten Ibrahima Konaté er tilbage i træning for The Reds, mens Harvey Elliott og Fabio Carvalho, som begge har friske ben, kan bringes i spil.
I den seneste kamp mod Newcastle måtte Leicesters Dennis Praet udgå efter 17 minutters spil, og han er sandsynligvis ikke med i fredagens opgør på Anfield.
Derudover er Ryan Bertrand, Ricardo Pereira, James Justin, Jonny Evans og James Maddison også ramt af skader.
Herunder bringer vi vores bud på, hvordan både Liverpool og Leicester stiller fra start:
Liverpool: Alisson; Alexander-Arnold, Konaté, Van Dijk, Robertson; Thiago, Fabinho, Elliott; Salah, Núñez, Carvalho
Leicester: Ward; Castagne, Amartey, Faes, Thomas; Ndidi, Tielemans; Perez, Dewsbury-Hall, Barnes; Vardy
LÆS OGSÅ: Fredagens rygtebørs: Erik ten Hag vil handle i Real Madrid