Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: FC Midtjylland - FC København

08.02.2026 Kl. 08:44

FC Midtjylland og FC København står søndag overfor hinanden i et topbrag på den jyske hede.

FC Midtjylland har fire point op til rækkens førerhold AGF, der først skal i aktion i den udskudte forårspremiere mod OB mandag. I den kommende uge skal Mike Tullbergs desuden op mod mandskabet fra Smilets By, når det over to kampe skal afgøres, hvem der skal i pokalfinalen.

FC Midtjylland fik i vinterens transfervindue tilgang af både Chichi Capo og Junior Zé, der går ind og forstærker henholdsvis forsvar og angreb.

Også Mikael Uhre er nu at finde på Heden, men den danske angriber må finde sig i benhård konkurrence.

FC København har langt op til AGF – hele 12 point, og der skal derfor point på kontoen i søndagens topopgør, hvis Jacob Neestrup for alvor skal have en tro på at vinde guld.

I vinterens tilgang har man fået tilgang af spillere som Kenay Myrie, Aurelio Buta og Amir Richardson.

FC København har selv meldt ud, at man ikke regner med at skulle spille i Champions League i 2026, så derfor er forventningerne nok droslet en anelse ned. Men københavnerne vil helt sikkert gå efter at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt – andet ville ligne dem dårligt.

PLBOLD dykker herunder ned i, hvordan de to mandskaber forventes at stille op:

Hvem er ude for FCM?

FC Midtjylland står midt i et luksusproblem med Franculino Djú som hovedpersonen. Et salg vil med overvejende sandsynlighed snart ske.
Foto: IMAGO / FC Midtjylland

Både Franculino og Mikel Gogorza er ude for værterne, og det svækker midtjyderne markant i offensiven. Desuden må man på de to backpositioner se langt efter Adam Gabriel og Paulinho. Ola Brynhildsen blev hos sit lejeophold til Bodø/Glimt skadet, og heller ikke han er med.

Derudover er Philip Billing i karantæne til søndagens opgør.

Sådan stiller FCM op:

Olafsson – Diao, Erlic, Bech – Osorio, Bravo, Castillo, Bak – Cho, Junior Brumado, Simsir

Hvem er ude for FCK?

FCK har et stramt program i pre-season. Her er et samlet overbliv over alle kampene, tidspunkterne og modstanderne.
Foto: IMAGO

Jacob Neestrup må undvære Magnus Mattson og Rodrigo Huescas, som begge er at finde på lazarettet.

Sådan stiller FCK op:

Foto: IMAGO / Goal Sports Images

Kotarski – Buta, Pereira, Suzuki, Lopez – Delaney, Clem – Larsson, Elyounoussi, Achouri – Dadason

Desuden kommer Brøndby med en stor overraskelse. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce