Forventede startopstillinger: Crystal Palace - Arsenal
Mandag aften slutter anden runde i Premier League af med et opgør på Selhurst Park, hvor Crystal Palace får besøg af Arsenal. Begge klubber kom godt fra start med sejr i sæsonens første ligakamp.
Arsenal er selvsagt storfavorit til kampen, men The Gunners har dog flere skader i truppen. Jurrien Timber er ude i lang tid med en knæskade, mens også Mohamed Elneny og Gabriel Jesus med sikkerhed misser kampen. Derudover er der tvivl om både Albert Sambi Lokonga, Folarin Balogun og Oleksandr Zinchenko.
Også Crystal Palace har flere spillere på skadeslisten, og det er især klubbens offensiv, der er svækket. For Michael Olise og nyindkøbte Matheus Franca er ude, mens også Will Hughes er ukampdygtig.
Klokken 21.00 er er der kampstart på Selhurst Park, og herunder kan du se vores bud på, hvordan Roy Hodgson og Mikel Arteta stiller op til kampen.
Crystal Palace: Johnstone; Ward, Andersen, Guehi, Mitchell; Lerma, Doucouré; Ayew, Eze, Schlupp; Edouard
Arsenal: Ramsdale; White, Saliba, Gabriel, Tomiyasu; Ødegaard, Rice, Partey; Saka, Havertz, Martinelli
TOPHISTORIER LIGE NU