Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forundret Gravesen: - Det er uhørt

Af Mikkel Wittorff Hollmann
24.12.2024 Kl. 07:48

Uhørt.

Det er sådan, Thomas Gravesen beskriver situationen i toppen af Premier League, hvor Liverpool forleden besejrede Tottenham med helt vilde 6-3.

For det er ganske bemærkelsesværdigt, at Liverpool på den måde sætter modstanderne til vægs – også når det gælder de hold, der var ventet at skulle konkurrere i toppen af Premier League, lyder analysen.

– Når vi ser Liverpool spille, kan vi se dem mod Tottenham score seks mål på udebane. Det er uhørt!

– Det er uhørt, når man spiller mod de hold, som i virkeligheden skulle være konkurrenter til Liverpools mesterskab. Vi kigger på Arsenal, vi ser på Chelsea, vi ser på Manchester City. Total kollaps i de klubber, siger Thomas Gravesen på Viaplay.

Liverpools storsejr betyder, at de har fire point ned til Chelsea på Premier Leagues andenplads. Væsentligt er det dog at huske på, at Arne Slots mandskab har spillet én kamp færre end de nærmeste forfølgere.

Det er ikke kun Thomas Gravesen, der hæfter sig ved Liverpools præstation mod Tottenham. Også hos mediet Goal var man forbløffede over det, man så.

Læs også: Utilfredse Liverpool-stjerner har holdt krisemøde

Liverpools næste kamp venter på Boxing Day. Her er det Leicester, der er modstanderen, når Ruud van Nistelrooys hold gæster Anfield.

Seneste nyt

Annonce
Annonce