Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forud for kontraktforlængelse: Aubameyang farver garnet

Af Rasmus Bendrup
10.08.2020 Kl. 18:51
Pierre-Emerick Aubameyang viser en smule dedikation via sin hårfarve.

Pierre-Emerick Aubameyang er angiveligt tæt på at kunne forlænge sin kontrakt med Arsenal, som har indvilliget i at give gaboneseren en lønforhøjelse på en i forvejen meget god kontrakt.

Den nye kontrakt indbringer angiveligt Aubameyang £250.000 om ugen hos The Gunners, som dog til gengæld kan nyde godt af klubbens topscorer i nogle år frem.

Mandag florerer der således billeder af Arsenal-angriberen i den nye Arsenal-trøje, hvor han har farvet sit hår rødt og hvidt – klubbens farver -, hvilket bestemt insinuerer, at hans fremtid er i London.

Aubameyang er på nuværende tidspunkt på en kontrakt, som løber indtil slutningen af næste sæson, men Football.London mener, at der er tale om en treårig kontraktforlængelse. 

Annonce