Fortid i Newcastle: Nu er han præsenteret i Brøndby
Brøndby har præsenteret en ny tilføjelse til førsteholdet, hvor den nye træner Steve Cooper er ved at markere sig.
På sin hjemmeside oplyser Superliga-klubben, at den 44-årige Ben Dawson er blevet ansat som assistenttræner.
Han kommer til Danmark med masser af erfaring i engelsk fodbold, hvor han blandt andet har tilbragt 11 år hos Newcastle.
Ben Dawson og Steve Cooper har tidligere arbejdet sammen i Leicester, og nu skal de igen arbejde sammen.
– Med ansættelsen af Ben Dawson har vi nu de bedst mulige betingelser for i endnu højere grad både at forberede holdet optimalt til kampene, fokusere på holdets udvikling og prioritere den enkelte spillers individuelle fremskridt. Ben giver os et på mange helstøbt trænerteam med kompetencer, der komplimenterer hinanden rigtig godt.
– Derfor er vi selvfølgelig glade for at byde Ben velkommen i Brøndby IF. Han kommer med en stærk faglig ballast og erfaring og ikke mindst en viden og indsigt, som vi glæder os til at drage fordel af, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes.
Ben Dawson ser frem til den nye udfordring i dansk fodbold.
Brøndby handler om fællesskab, familie og hårdt arbejde. Det er tre værdier, der hele vejen igennem ræsonnerer med, hvad jeg selv kommer fra og står for. Jeg er selv ‘Geordie’ – fra det nordøstlige England – og her er netop de tre værdier pejlemærker i livet og hverdagen. Jeg tror fuldt og fast på, at man kan nå utrolig langt, når de tre elementer går op i en højere enhed. Derfor var det en no-brainer og enormt meningsfuldt for mig at sige ja til muligheden for at arbejde i Brøndby,
– Jeg kender Steve og Alan fra tidligere, og jeg glæder mig til at samarbejde med dem igen. På samme måde ser jeg frem til at prøve mig selv af i et nyt land og en ny kultur. Det er både en stor forpligtelse og en stor udfordring. Hvor jeg kommer fra er Brøndby det første der rammer tankerne, når nogen nævner dansk fodbold. Nu glæder jeg mig til at opleve klubben og ikke mindst fansene indefra og til at gøre mit for at hjælpe klubben mod sejre og titler, fortæller Ben Dawson.
For nylig ansatte Superliga-klubben også Alan Tate som assistenttræner, som også er en rolle, som Henrik Hansen har.
Opsigtsvækkende sag: Liverpool skylder Chelsea millioner


















