Første United-signing? Amorim i dialog med spiller
Der har været trænerskifte hos Manchester United, og nu hedder den nye boss Ruben Amorim.
Det fører tit og ofte til, at der bliver spekuleret i mulige transfers.
LÆS OGSÅ: Patrick Dorgu jagtes af Premier League-giganter
Erik ten Hag kunne godt lide at bringe tidligere Ajax-spillere til Old Trafford, inden hans tid i klubben var forbi.
Om Amorim har samme tendens vil kun tiden vise, men den 39-årige portugiser har givet et løfte om, at han ikke rører nogle af Sportings spillere i det kommende transfervindue til januar.
Men fra sommeren 2025 kan der være frit spil.
Og dén sommer er Amorim angiveligt ved at køre sig i stilling til. Således er han i kontakt med 20-årige Ousmane Diomandé fra Sporting CP med henblik på et muligt skifte. Det skriver mediet CaughtOffside.
Uniteds problemer på midtstopperpositionen syntes ellers løst med køb af både Matthijs de Ligt og Leny Yoro i sommer. Sidstnævnte har dog døjet med skader, mens De Ligt endnu ikke har vundet indpas hos klubbens tilhængere.
Som et resultat heraf, kan det være, at Amorim ønsker at hente endnu en midtstopper til klubben.
Netop Diomande var en nøglespiller for Amorim hos Sporting CP, hvor han var en fast del af tremandsforsvaret.
Hans markedsværdi og indflydelse på holdet er øget betragteligt, siden han fik debut for den portugisiske hovedstadsklub.
Også Arsenal, Manchester City og Chelsea viser interesse for Diomande, men det er altså Manchester United, der er i førersædet.
Frikøbsklausulen på 597 millioner kroner kan dog vise sig at være for dyr.
LÆS OGSÅ: Afviste Manchester United: Så blev han Liverpool-legende
Som følge af Amorims nylige ankomst, har Manchester United nok en række Sporting-spillere på ønskelisten, herunder Morten Hjulmand, Viktor Gyökeres og Goncalo Inacio.

















