Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første trofæ: Nu bryder Harry Kane tavsheden

Af Emil Plovgaard
04.05.2025 Kl. 21:35

Harry Kane har endelig vundet sit første trofæ i karrieren – og det blev markeret med både sang og jubelscener.

Bayern München kunne søndag kalde sig tyske mestre, efter Bayer Leverkusen blot fik uafgjort mod Freiburg. Dermed er titlen matematisk sikret – og Kane har endelig fået det trofæ, han har jagtet i årevis.

Leverkusen var ellers bagud 0-2, men fik kæmpet sig tilbage til 2-2. Det var dog ikke nok til at holde spændingen i live, og selvom Bayern “kun” spillede 3-3 mod RB Leipzig dagen før, var det nok til at sikre guldet.

Dermed lykkes det Vincent Kompanys mandskab at vinde Bundesligaen – efter sidste års dramatiske titeltab til netop Leverkusen og Xabi Alonso.

Harry Kane, der sad ude med karantæne mod Leipzig, var til stede på stadion og delte efterfølgende et billede med holdkammeraterne Joshua Kimmich, Serge Gnabry og Eric Dier, hvor han skrev: “Sikke en følelse!”

Efter kampen blev Kane også fanget i en video, hvor han synger Bob Marleys ‘Three Little Birds’ sammen med Kimmich.

Senere blev der skruet op for festen med Queens ‘We Are The Champions’, hvor også Kompany deltog i fejringen.

På lørdag får Bayern mulighed for at fejre mesterskabet foran hjemmepublikummet i opgøret mod Borussia Mönchengladbach på Allianz Arena.

Til sommer bliver noget af et transferdrama udfoldet, da to giganter slås om Viktor Gyökeres.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce