Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første Amorim-signing: United vil hente Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
28.12.2024 Kl. 22:51
PREMIER LEAGUE-BOLDEN RULLER HENOVER JUL OG NYTÅR. FÅ DET HELT STORE TV-OVERBLIK HER.

Ruben Amorim ankom som cheftræner for Manchester United i november.

Derfor har han naturligvis ikke hentet nogle spillere til De Røde Djævle endnu.

LÆS OGSÅ: Klar besked: Han forlader Manchester United

Men det kan meget vel ændre sig, når transfervinduet åbner på onsdag.

Ifølge Daily Mirror lurer Amorim og United nemlig på at hente Bart Verbruggen i Brighton.

I denne sæson er det André Onana, der vogter buret hos Manchester United. Han ankom til klubben fra Inter i sommeren 2023, hvor han blev genforenet med sin tidligere Ajax-manager Erik ten Hag.

Ten Hag er dog nu smidt på porten, og Onana er efter sigende utilfreds med tilværelsen i Manchester, hvorfor klubben nu er begyndt at kigge efter alternative løsninger.

Omvendt har Verbruggen cementeret sin plads i målet hos Brighton og for det hollandske A-landshold i de seneste år, efter at han skiftede til klubben fra den engelske sydkyst samme sommer som Onana.

22-årige Verbruggen har tre år tilbage af sin aftale med The Seagulls, og det hævdes, at United skal af med 270 millioner kroner, såfremt handlen skal blive en realitet.

Onana og reserven Altay Bayindir har begge begået store brølere i løbet af de seneste uger, og det forlyder, at Verbruggen ikke er den eneste målmand, Amorim har på blokken.

LÆS OGSÅ: Manchester United kan lande overraskende signing i januar

Senne Lammens fra belgiske Royal Antwerp er angiveligt ligeledes på blokken. Lammens har imponeret for den belgiske klub i indeværende sæson, hvor han også tiltrækker sig interesse fra Borussia Dortmund. United har overværet ham via flere talentspejdere i denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce