Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forstår ikke ten Hag: Hvor stærk har vinen været?

08.04.2024 Kl. 08:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United var foran i hjemmekampen mod Liverpool frem til det 84. minut, hvor Mohamed Salah udlignede på et straffespark.

Derfor var Erik ten Hag en skuffet herre efter opgøret på Old Trafford, der sluttede 2-2.

Trods den manglende sejr var Manchester United-manageren dog tilfreds med præstationen, fordi han kan se forbedringer i deres spil. Det udtalte han kort efter kampen mod Liverpool.

Men disse forbedringer har Manchester United-legenden Roy Keane svært ved at se.

– Han har tydeligvis drukket et par glas vin efter kampen. Jeg ved ikke, hvor stærk vinen har været, men han virkede ret optimistisk, og det beundrer jeg ham for. Fordi han ser åbenbart noget, som jeg ikke kan se, siger Roy Keane til Sky Sports og fortsætter:

– Jeg siger ikke, at der ikke er potentiale i klubben med de her unge spillere, men hvad angår at konkurrere mod Arsenal, City og Liverpool er de langt fra.

– De konkurrerer mod Aston Villa og Tottenham om fjerde- og femtepladsen, og dem er de også efter.

– Jeg forstår ikke denne positivitet, men måske er jeg bare gammel og sur. Erik ten Hag var tilfreds, men jeg kunne ikke se en lovende præstation. Det var to gode mål, og de hang i, og det skal de have kredit for.

– Men ser man på det store billede, så sidder jeg ikke her og tænker: “Manchester United er på vej tilbage”, lyder det fra Roy Keane.

De Røde Djævle ligger på sjettepladsen med 49 point og har 11 point op til Aston Villa og Tottenham på henholdsvis femte- og fjerdepladsen.

Se vores karakterbog af kampen her.

Annonce