Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forstærkning til forsvaret: City forhandler med Premier League-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.06.2020 Kl. 08:46
The Athletic skriver, at Manchester City har foretaget indledende forhandlinger med Bournemouth om Nathan Aké.

Manchester City er på udkig efter én eller to forstærkninger til midterforsvaret denne sommer, og midt i rygterne om en aftale med Kalidou Koulibaly bringer The Athletic nu også nyt om forhandlinger med Bournemouth om Nathan Aké.

The Cityzens har fulgt den hollandske landsholdsspiller hele sæsonen, men tog ikke kontakt i vintertransfervinduet.  Den er dog taget nu, og klubberne har holdt indledende forhandlinger om en eventuel transfer denne sommer.

For omkring en måned siden skulle Bournemouth have forhørt sig om muligheden for at signe en unavngiven ungdomsspiller fra Manchester City. Manchester-klubbens respons skulle have været et forslag om, at The Cherries fik talentet samt en pose penge i bytte for Nathan Aké.

Meget afhænger af, hvorvidt Bournemouth rykker ned eller ej, men med kun to sæsoner tilbage på sin kontrakt tyder alt på, at Aké forlader den sydengelske klub denne sommer. Måske til Manchester City, der lige nu virker ivrigst efter signingen, skriver The Athletic.

 

Annonce