Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forstående Parker: Jeg vil ikke holde Babel tilbage fra et skifte

Af Kalle Thue Gregersen
25.04.2019 Kl. 15:42
Fulhams Scott Parker har fuld forståelse, hvis Ryan Babel er fortid i klubben efter sommer, og manageren vil ikke holde ham tilbage.

I januartransfervinduet hentede Fulham noget overraskende Ryan Babel i Besiktas på en aftale frem til slutningen af sæsonen, men det er endnu uvist, om hollænderen fortsætter på Craven Cottage. 

Den tidligere Liverpool-spiller har tidligere indikeret, at han ønsker at spille i en større klub frem mod EM i 2020, og det har Scott Parker fuld forståelse for. 

– Han har været fantastisk for os, og hans næste skridt vil afhænge af de tilbud, han får, sagde Parker ifølge Sky Sports

– Det kan jeg godt forstå, og jeg vil ikke holde ham tilbage fra noget.

– Men vi kan rigtig godt lide ham, og han har været en stor del af det, vi har lavet, og hvis der er mulighed for at forlænge med en spiller af hans kaliber, er han øverst på listen.

Det virker usandsynligt, at 32-årige Babel fortsætter i Fulham, eftersom klubben allerede er rykket ned i Championship. Babel er nemlig en fast del af Hollands landshold, hvor han har spillet 56 kampe.

Annonce