Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Forsøger at få kontrakten revet i stykker: Everton holder øje med Martins
I den portugisiske klub, Sporting Lissabon, er der kaos. Flere spillere forsøger at komme fri af deres kontrakter, efter ca. 50 fans angreb spillerne til træning på grund af utilfredshed med sæsonen.
Landsholdskeeperen, Rui Patricio, er allerede lykkedes med det og er blevet præsenteret hos oprykkerne fra Wolverhampton.
Den lynhurtige Gelson Martins forsøger at gøre Patricios kunststykke efter, og flere europæiske klubber holder øje med kantspillerens situation – heriblandt Everton.
Evertons nye sportsdirektør, Marcel Brands, og klubbens nye manager, Marco Silva, har angiveligt identificeret Martins som klubbens helt store transfermål denne sommer. Det skriver The Telegraph.
The Toffees har endnu ikke handlet ind denne sommer.
Annonce