Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlod United i går: Nu bekræfter Zlatan sit LA Galaxy-skifte

Af Pelle Rigtrup
23.03.2018 Kl. 14:19
Zlatan Ibrahimovic bekræfter, at han fortsætter karrieren i Los Angeles Galaxy.

Manchester United og Zlatan Ibrahimovic blev i går enige om at ophæve svenskerens aftale med De Røde Djævle, så han kunne fortsætte karrieren i USA. 

Flere medier skrev, at Zlatan ville fortsætte karrieren i Los Angeles Galaxy, og angriberen bekræfter nu det skifte i LA Times, hvor han har indrykket en annonce med ordene "Kære Los Angeles, det var så lidt":  

– Efter at have været i Europa, vundet 33 trofæer, spillet for de bedste hold i verden med de bedste spillere i verden, ønskede jeg at komme til USA og spille mit spil, fortæller han til LA Times.

– Jeg vil have, at folk skal nyde mit spil der, og jeg vil vinde. Jeg har valgt Galaxy, og jeg er klar til at arbejde hårdt. 

Svenskeren er endnu ikke blevet officielt præsenteret i klubben, men det ligner et spørgsmål om tid, før skiftet er helt på plads. 

 

Annonce