Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlod banen i tårer: Ekspert undrer sig

Af Morten Bruun Jørgensen
05.01.2023 Kl. 10:53
Ekspert undrer sig over, at en Premier League-spiller forlod banen grædende.

Leon Bailey driblede forbi José Sá. Målet var frit. Stillingen var 1-1. Aston Villa-spilleren kunne afgøre kampen i de sidste minutter af opgøret, men han misbrugte den store chance.

Kort efter blev kampen fløjtet af, og jamaicaneren faldt til græsset og begyndte at græde, og tårerne fortsatte, mens han forlod banen for at gå i omklædningsrummet.

Men selvom afbrænderen kostede Aston Villa en sejr, undrer det den tidligere Villa-stjerne Gabriel Agbonlahor, at Bailey brød ud i tårer.

– Det var underligt at græde. Det har ikke kostet Aston Villa FA Cup-finalen. Jeg synes bare ikke, det var noget at græde over, siger Agbonlahor til talkSPORT Breakfast.

Han forklarede samtidig Baileys store afbrænder med, at kantspilleren skulle bruge sit svage højre ben i afslutningsøjeblikket.

– Hvis det var med hans venstre fod, ville man sige, at det var en slem afbrænder, men det sker med din svagere fod.

Aston Villa var længe bagud i kampen mod Wolverhampton, men Danny Ings fik udlignet til 1-1 i anden halvleg.

Annonce