Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlader United: Stjerne siger farvel

Af Emil Plovgaard
25.06.2025 Kl. 15:58

Victor Lindelöf har bekræftet, at han forlader Manchester United denne sommer. Efter otte år i klubben siger den svenske midterforsvarer nu farvel – men understreger, at han vil forblive en fan resten af livet.

– Det har været en ære, et privilegium – og en drøm, der gik i opfyldelse, udtaler Lindelöf via Manchester United i sin officielle afskedsbesked, hvor han også sender varme ord til fansene: 

– Tusind tak for at tage så godt imod mig.

Sammen med Christian Eriksen og Jonny Evans er Lindelöf blandt de profiler, der nu tager afsked med Old Trafford. 

Den 30-årige svensker spillede sin sidste kamp i United-trøjen mod Aston Villa, en kamp der endte med en 2-0-sejr og clean sheet – noget han selv beskriver som en “perfekt afslutning”.

Ønsker United alt det bedste

Lindelöf ser med optimisme på Uniteds fremtid og slutter af med en hilsen til både fans og klub:

– Jeg ønsker holdet og alle omkring klubben alt det bedste. Forhåbentlig bliver næste sæson lidt bedre end denne.

Lindelöf nåede over 250 kampe for Manchester United, siden han skiftede fra Benfica i 2017. 

Hvor turen nu går hen for den svenske forsvarer, er endnu uvist – men følelsen for klubben er ikke til at tage fejl af: Han rejser som fan.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool nu forsøger at kapre stor transfer for snuden af Arsenal. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce